Målrettede forløb


Den praktiske vej til erhvervsuddannelsen

Du lærer bedst, når undervisning og praktisk arbejde kombineres. Og du har mest lyst til det boglige, hvis du på værkstedet kan se, hvad det boglige arbejde skal bruges til. Så kan et målrettet forløb mod erhvervsuddannelserne på Horsens Produktionsskole være noget for dig.

 
Det målrettede forløb på Horsens Produktionsskole indeholder:

  • Afklaring på værkstederne. Der skal vælges branche og det skal vurderes, om erhvervsuddannelsen kan gennemføres
  • Møde med erhvervsuddannelsen, hvor det aftales, hvilke færdigheder der skal indlæres på værkstedet. Aftalen indarbejdes i elevens forløbsplan.
  • Deltagelse i almen undervisning i dansk og matematik. Elev og underviser afklarer, om der skal arbejdes mod Folkeskolens Afgangsprøve eller mod optagelsesprøverne på erhvervsuddannelserne.
  • Praktik inden for den valgte branche.
  • Besøg på den valgte uddannelse inden opstart.
  • Mulighed for 2 – 5 ugers kombinationsforløb, hvor eleven deltager i undervisningen på den valgte uddannelse.


Forventninger til dig inden start på målrettet forløb

  • Du skal kunne møde hver dag.
  • Du skal kunne møde præcist.
  • Du skal arbejde med de opgaver, du bliver stillet.
  • Du skal være afklaret med, hvilken uddannelse du ønsker.
  • Du skal være motiveret.


Hvordan og hvornår kan du blive optaget på produktionsskole?

Du henvender dig til din UU-vejleder, der skal afgøre, om du kan optages på produktionsskole. Derefter kontakter du skolen og aftaler tid til et besøg.
Der er frit optag på produktionsskoler, så du kan starte, når du ønsker det og UU-vejleder og skolen har sagt god for det.